top of page

3-30-300 Analyse

3-30-300-reglen – et konkret greb om grønne og sunde byer

 

I takt med at byerne bliver tættere, og klima- og sundhedsudfordringerne mere komplekse, vokser behovet for klare og anvendelige principper i byplanlægningen. Ét af de principper, der de seneste år har vundet bred international anerkendelse, er 3-30-300-reglen, udviklet af professor Cecil Konijnendijk.

 

Reglen samler viden fra urban forestry, folkesundhed og bynatur i tre enkle pejlemærker:

 

  • 3 træer: Alle bør kunne se mindst tre træer fra deres bolig eller arbejdsplads.

  • 30 % kronedække: Hvert bykvarter bør have minimum 30 % trækronedække.

  • 300 meter: Der bør maksimalt være 300 meter til et større, sammenhængende grønt område.

 

Bag de tre tal ligger der solid forskning. Træer og grønne områder bidrager til køligere byer, bedre mental og fysisk sundhed, håndtering af regnvand, øget biodiversitet og mere attraktive byrum. Samtidig peger reglen på noget helt centralt: at adgangen til grønne kvaliteter ikke må være tilfældig eller ulige fordelt.

Fra princip til praksis

 

3-30-300-reglen er let at forstå, men kræver præcise data og analyser, hvis den skal bruges aktivt i planlægning og prioritering. Det rejser vigtige spørgsmål for kommuner og byer:

 

  • Hvor mange borgere kan reelt se træer fra deres hjem eller arbejdsplads?

  • Hvor i byen er kronedækket tilstrækkeligt – og hvor er det kritisk lavt?

  • Hvem har nem adgang til grønne områder, og hvem har ikke?

Hos Grønt Aftryk tilbyder vi analyser, der giver klare og dokumenterbare svar på netop disse spørgsmål. Vi omsætter 3-30-300-princippet til konkrete GIS-baserede analyser, som viser, hvordan byens grønne kvaliteter fordeler sig i praksis – ikke i gennemsnit, men helt ned på bygnings- og kvarterniveau.

 

Hvad indeholder analysen?

 

Analysen kan gennemføres for hele byer eller udvalgte områder og omfatter blandt andet:

  • Kortlægning af, hvilke huse/bygninger der overholder 3 reglen

  • Beregning af kronedække i nærområdet (30-reglen)

  • Analyse af afstand til grønne områder og parker (300-reglen)

 

Resultatet leveres som GIS-lag, der kan anvendes direkte i kommunens plan- og analysearbejde, suppleret med en rapport og anbefalinger til målrettede indsatser. Det gør det muligt at identificere styrker og svagheder i byens træ- og grønstruktur og prioritere indsatser dér, hvor behovet og effekten er størst.

 

Hvad kan analyserne bruges til?

 

3-30-300-analyserne anvendes allerede som grundlag for blandt andet:

 

  • Træ- og grønne strategier

  • Strategiske beslutninger om byens grønne udvikling

  • Prioritering af investeringer i bynatur

  • Budget- og planlægningsgrundlag for træforvaltning

  • Dokumentation af kronedække, herunder i relation til kommende EU-krav

  • Identifikation af byens såkaldte *supertræer* – de træer, der skaber størst værdi for flest mennesker

  • Analyse af sammenhænge mellem grøn struktur, socioøkonomi og folkesundhed

 

Et styringsværktøj – ikke en facitliste

 

3-30-300-reglen er ikke en fast opskrift på den perfekte by. Til gengæld er den et stærkt og anvendeligt kompas for byer, der ønsker at arbejde mere systematisk, langsigtet og retfærdigt med bynatur.

 

Med de rette analyser bliver reglen et konkret beslutningsværktøj, der kan understøtte både politiske prioriteringer og den daglige planlægning – og være med til at sikre, at grønne kvaliteter bliver en integreret del af hverdagen for alle.

 

Vil du vide mere om 3-30-300-reglen, kan du finde vores håndbog om 3-30-300 her.

Grønt Aftryk - CVR: 41540362

©2023 by REYA PATEL. Proudly created with Wix.com

bottom of page