
Sorø Kommune
I samarbejde med Sorø Kommune har vi gjort kommunens træer levende – gennem formidling, læring og leg.
Fra tal til fortællinger i Sorø Kommune
I samarbejde med Sorø Kommune har vi gjort kommunens træer levende – gennem formidling, læring og leg.
På seks skoler og i Sorø bymidte har vi registreret træer og opsat formidlingsskilte, der fortæller om træernes økosystemtjenester på en letforståelig og engagerende måde.
På skiltene kan man møde træer, der selv fortæller om deres bidrag til klima og natur – for eksempel:
“Jeg optager CO₂ svarende til, at en bil kan køre over 2.000 km hvert år.”
“Jeg har lagret CO₂ svarende til mere end 150.000 kilometers bilkørsel.”
“Jeg producerer ilt nok til én person i 300 dage.”
“Jeg holder over 25.000 liter regnvand ude af kloakken hvert år.”
Ved at omsætte tal til fortællinger bliver træernes værdi håndgribelig for både børn og voksne – og naturens rolle i byen tydeligere.
Som en del af projektet har vi også skabt en træsafari i Sorø bymidte, hvor børn og borgere kan gå på opdagelse mellem træerne, finde skiltene og lære, hvordan hvert enkelt træ bidrager til klima, biodiversitet og livskvalitet.
Projektet er et godt eksempel på, hvordan læring, leg og formidling kan gå hånd i hånd og skabe grønnere fællesskaber – til glæde for både elever, borgere og naturen i Sorø.
2025
Udført i år
Billeder fra projektet










